Forgiftninger A-J

Doserne i parentes forårsager manifest forgiftning


LÆGEMIDLER:

Antabus

(8 g)
Symptomer: Bevidsthedssvækkelse, konfusion, areflexsi, som kan vare dage til uger. Ved samtidig alkoholindtagelse: Blussen, kvalme, opkastning, hovedpine, takykardi, blodtryksfald.

Behandling: Symptomatisk: Antihistamin (Tavegyl 2 mg) langsomt iv, evt. gentaget efter 30 minutter.

Antikolinergika

Atropin, antiparkinsonmidler, antihistaminika.
Symptomer:
Mundtørhed, blussen, mydriasis, ekscitation, tremor, konfusion.

Behandling: Inj. Fysostigmin 1 mg/ml, 2 ml langsomt iv, evt. gentaget efter timer.

Antiepileptika

Fenytoin (4g), Karbamazepin (5-10g), Primidon (omdannes til Fenemal)
Symptomer:
Fenytoin (s-konc. > 80 µmol/l): Tremor, svimmelhed, syndforstyrrelser, synkebesvær, konfusion, bevidsthedssvækkelse, respirationsinsufficiens.
Karbamazepin (s-konc. > 150 µmol/l): Svimmelhed, konfusion, bevidsthedssvækkelse, væskeretension, hjertearytmi.

Behandling: Symptomatisk. Ved væskeretention: Furix. Patienter med svær Tegretolforgiftning monitoreres mindst 24 timer.

Antihistaminer

Anautin, Koffinautin, Tavegyl, Benadryl, Neptusan, Mepyramin (ca. 0,5 g)
Symptomer:
Bevidsthedssvækkelse, uro, angst, forvrængede sanse indtryk, hallucinationer, mydriasis, blussen, takykardi.

Behandling: Inj. Fysostigmin 1 mg/ml, 2 ml langsomt iv. Ved uro Apozepam. Bør kardielt monitoreres.

Barbitursyrederivater

Langsomt eliminerbare: Diemal, Fenemal (1-3g)
Symptomer:
Bevidsthedssvækkelse, respirationsinsufficiens, kredsløbsinsufficiens, trykspor.
Serumkoncentrationer som fremkalder coma:
   Diemal 350-600 µmol/l
   Fenemal 250-400 µmol/l

Behandling: Symptomatisk. Ved dyb coma fremkaldt af langtidsvirkende barbiturater: Forceret alkaliniseret diurese, evt. hæmodialyse.
Den aktive behandling indstilles, når patienten vågner.

Benzodiazepiner

Apozepam, Stesolid, Klopoxid, Librium, Valium, Rohypnol, Apodorm, Mogadon, Pacityn m. fl.
Symptomer:
Bevidsthedssvækkelse, Komplikationer sjældne.

Behandling: Ingen særlige. Behøver sjældent indlæggelse på somatisk afdeling.
Ved meget svær forgiftning: Inj. Lanexat 0,1 mg/ml: 3 ml iv evt. gentaget med minutters mellem til max. 2 mg (cave abstinensinduktion).

Betablokkere

Symptomer: Bradykardi, hypotension.

Behandling: Inj. Atropin 0,5-1 mg iv, evt. efterfulgt af inf. Isoprenalin efter instruks (isoprenalindrop).

Cykliske antidepressiva

Amitriptylin, Saroten, Sinquan, Imipramin, Deprinol, Tofranil (0,4-1g)
Symptomer: Mundtørhed, akkomodationsgener, urinretention, bevidsthedssvækkelse, kramper, sinustakykardi, breddeforøgelse af QRS-komplekser, AV-blok, ekstrasystoli, ventrikelflimren, hjerteinsufficiens.

Behandling: Symptomatisk. Ved hjertearytmi alkaniseres pt. Med isotonisk bikarbonat iv. Ved arytmi ud over sinustakykardi overvejes overflyttelse til intensiv.

Dextropropoxifen

Abalgin (500-700mg), Doloxene.
Symptomer: Bevidsthedssvækkelse, respirationsinsufficiens, pludseligt respirationsstop, kardiele ledningsforstyrrelser (bredde øget QRS), hjertestop, kramper. Pludselig opståede symptomer op til et døgn efter indtagelse af retardpræparat!

Behandling: Narcanti (0,8 mg iv) er virksomt over for respirationsinsufficiens. Toksiske doser indicerer overflytning til intensiv.

Digoxin

Farlig dosis voksne: Få mg, over 15 mg dødelig.
Symptomer: Takyarytmier, bradykardi, konfusion, gastrointestinale, hyperkalæmi., kvalme, synsforstyrrelse.

Behandling: Takyarytmier: Propanolol indtil 10 mg ad gangen (2 mg pr. min) eller lidokain. DC-stød kan medføre intraktable arytmier.
Bradykardi: Atropin 0,5 mg, gentaget 2-3 gange eller temporær pacemaker. Ved svære forgiftninger (> 10 mg eller 0,3 mg/kg.) gives digoxinantistof (Digibind).

Jernpræparater

Ferro- eller ferriforbindelse - (voksen 5g, mindre barn 1-2g).
Symptomer: Opkastning, diaré, abdominalsmerter, gastrointestinal blødning, shock, bevidsthedssvækkelse, lungeødem, acidose, hyperglykæmi, hæmolyse, nyreinsufficiens.

Behandling: Desferal (hætteglas á 500 mg) 5-10g opløst i 200 ml vand per os til patienter uden gastrintestinale symptomer.
Derefter infunderes 1 g Desferal iv (dog højst 15 mg/kg) opløst i 1000 ml isotonisk glukose med en hastighed på max 15 mg/kg/time (70 kg ~ 1 time). Til børn reduceres dosis svarende til legemsvægten. I efterforløbet af svær forgiftning infuderes mindre mængder, fx 50 mg/døgn under vejledning af serumjern.
Det udskilte ferrioksaminkompleks farver urin rød, hvilket kan være vejledende for doseringen. I tilfælde af oliguri og dermed nedsat nyrefunktion er behandlingen med Desferal alene kontroindiceret. Behandlingen skal i disse tilfælde kombineres med udskiftningstransfusion. Ferrioksaminkomplekset udskilles kun dårligt ved hæmodialyse, hvorfor dialyse ikke er tilstrækkelig i forbindelse med Desferalbehandlingen.